2019

Juni

Titlen på 3. kvartals ‘Kvartalets Tal 2019’ er ”Grønlandske børn bliver højere i forhold til tidligere” og er skrevet af Marius Kløvgaard, Epilepsiklinikken, Rigshospitalet. Telefon: 29802281. I alt 279 drenge og piger fra Nuuk og Ilulissat har deltaget i undersøgelsen. I deres sygehusjournaler og sundhedsplejerskejournaler er der fundet målinger af deres højde, vægt og hovedomfang fra fødslen og frem til de blev mellem 6 og 10 år. Disse målinger er blevet brugt til at beregne, hvordan grønlandske børn i gennemsnit vokser fra fødslen og frem til puberteten. Sammenlignet med danske børns vækst, som senest er blevet undersøgt i 2014, viser det sig, at drenge og piger i Grønland i dag er lige så høje som danske børn, i hvert fald indtil de når puberteten. Og faktisk vejer de mere. Artiklen indeholder link til de nye vækstkurver for grønlandske børn. Se nærmere om de spændende resultater i ‘Grønlandske børn bliver højere i forhold til tidligere‘ (dansk) og ‘Kalaallit meerartaat takinerulersimapput‘ (grønlandsk).

 

Maj

Titlen på 2. kvartals ‘Kvartalets Tal 2019’ er ‘Ingen tegn på at kviksølv øger risikoen for hjertekarsygdomme i den Grønlandske befolkning‘ og er skrevet af Trine Jul Larsen (+299 23 40 53) fra Steno Diabetes Center & Ilisimatusarfik. Kviksølv er et af de giftigste tungmetaller, og nogle undersøgelser har vist en sammenhæng mellem kviksølv og risikoen for udviklingen af hjertekarsygdomme. I de arktiske lande (Alaska, Canada og Grønland) er befolkningen mere udsat for forurening af kviksølv, da de gennem den traditionelle kost indtager især meget havpattedyr som indeholder store mængder kviksølv. I denne undersøgelse tog forskerne udgangspunkt i ’Befolkningsundersøgelsen 2005-2010’ af i alt 3083 deltagere fordelt på 9 byer og 13 bygder samt landsdækkende sundhedsregistre for at se om deltagerne efter deltagelse i ’Befolkningsundersøgelsen 2005-2010’ havde udviklet en hjertekarsygdom. Resultaterne tydede på at der ikke er nogen risiko for hjertekarsygdom forbundet med den traditionelle grønlandske kost, og man derfor fortsat kan spise fisk og havpattedyr uden at frygte en forhøjet risiko for hjertekarsygdom. Trods fundene er det vigtigt fortsat at følge målingerne af tungmetaller i blodet i den grønlandske befolkning. Se nærmere om de spændende resultater i ‘Ingen tegn på at kviksølv øger risikoen for hjertekarsygdomme i den Grønlandske befolkning‘ (dansk) og ‘Kalaallit Nunaanni innuttaasut akornanni uummalluuteqalersinnaanermut kvik-sølv-ip qaffariaateqartitsisinnaanera takussutissaqanngilaq‘ (grønlandsk).

 

Januar

Titlen på 1. kvartals ‘Kvartalets Tal’ 2019 er ‘Reproduktive faktorer, livsstil og kostvaner blandt gravide kvinder i Grønland: ACCEPT delundersøgelsen 2013-2015‘ og er skrevet af Anne Seneca Terkelsen (+45 51521803). Grønlands forandring fra et traditionelt samfund baseret på jagt og fiskeri til et mere moderne samfund har haft stor indflydelse på livsstils– og kostmønstret i Grønland. I denne store undersøgelse blandt gravide i 7 byer i Grønland fandt man, at en stor andel af de gravide kvinder i Grønland havde et højt BMI, anført af de gravide over 28 år, og at mange fortsatte med at ryge under graviditeten. Samtidig viste undersøgelsen at størsteparten af den kost, de gravide spiste kom fra importerede fødevarer. Fremtidige råd til gravide bør fokusere yderligere på at fortælle om risikoen ved rygning under graviditet, om fordelene ved amning – også til de yngre gravide – og sidst, men ikke mindst, at fremme sunde kostvaner. Læs mere om de spændende resultater i ‘Reproduktive faktorer, livsstil og kostvaner blandt gravide kvinder i Grønland: ACCEPT delundersøgelsen 2013-2015‘ (dansk) eller ‘Kalaallit Nunaanni arnat kinguaassiorsinnaanerat, inooriaasiat nerisartagaallu: Misissuinerit ilaat ACCEPT 2013-2015‘ (grønlandsk).