November
Titlen på 3. kvartals ‘Kvartalets Tal’ 2016 er ‘Kronisk mellemørebetændelse og høretab hos grønlandske børn’ og er skrevet af læge Magnus Balslev Avnstorp og kolleger. Grønlandske børn i er høj risiko for at få mellemøresygdom. Den kroniske form for mellemørebetændelse med hul i trommehinden, periodevis flydeøre og blivende høretab findes hos 6% af børnene. Kronisk mellemørebetændelse medfører varigt høretab, hvilket kan påvirke børns sproglige og sociale udvikling. Den store byrde af kronisk mellemørebetændelse og ledsagende hørenedsættelse i Grønland bør medføre handling. Læs om de spændende resultater i Kronisk mellemørebetændelseog høretab hos grønlandske børn (dansk) eller Kalaallit meerartaat anigorsinnaanngisaminnik siulluuteqarlutillu tusaasinnaajunnaartarput (grønlandsk).
April
Titlen på 1. kvartals ‘Kvartalets Tal’ 2016 er ‘Forskel i levertal hos grønlændere og danskere’ og er skrevet af læge og PhD-studerende Karsten Fleischer Rex, Dronning Ingrids Sundhedscenter. I studiet blev levertal hos grønlændere sammenlignet med levertal hos danskere i Grønland, og overraskende viste det sig at grønlændere havde et højere niveau af tre markører for leverfunktion (ASAT, GGT og basisk fosfatase) uafhængigt af alkoholindtag, som var lavere hos grønlændere end danskere i Grønland. Læs mere om de spændende resultater i Forskel i levertal hos grønlændere og danskere (dansk) eller Kalaallit qallunaallu akornanni aaversinnikkut tinguup silineranut takussutissat assigiinngitsut (grønlandsk).